Referencer

Tilbage til listen

Ny politistation i Ilulissat

Beskrivelse
Bygningsstyrelsen har besluttet at etablere en ny politistation i Ilulissat som erstatning af den eksisterende politistation, som ikke lever op til de krav, der stilles til en moderne og funktionel politistation i dag. Bygningen er placeret på en ny lokation med en smuk udsigt over havneområdet. Bygningen har et samlet bruttoareal på 800 m2. Politistationen indeholder er offentligt område og et område af mere privat karakter. Det offentlige område er let tilgængeligt for offentligheden. Det private område er forbeholdt arbejdspladser for de ansatte. Politistationens områder af mere lukket karakter som bl.a. detentionen er afskærmet fra offentligheden. Ud over de nødvendige funktioner i selve politistationen etableres 2 vakantboliger. Bygningen er opført i 4 planer. Plan 0 indeholder publikumsfunktioner som ventesal og ekspedition, som er tilgængelig for alle. Plan 1 indeholder de funktioner, som er væsentlige for politiets daglige arbejde. Ligeledes er der etableret kontorfunktionen i tilknytning hertil. Samtidig indeholder plan 1 vakantboliger med egen indgang. Plan 2 indeholder frokoststue/opholdsstue for personalet. Plan 3 indeholder mødefaciliteter og kontorer samt funktioner som f.eks. omklædning, toiletter, arkiv, rengøringsrum samt teknikrum. Bygningens arkitektur har et enkelt og stramt formsprog, som signalerer autoritet og fortrolighed.

Bygherre
Grønlands Politi / Bygningsstyrelsen.
Masanti's rolle
Totalrådgiver.

Maniitsoq Hovedkontor

Foto: Maniitsoq Hovedkontor