Tilbage til listen

Afdeling i Aasiaat

04-03-2019

Arkitekt og ingeniørfirmaet Masanti A/S opretter ny afdeling i Aasiaat.

 Masanti åbner kontor på Suulunnguup Aqq. 21B i Aasiaat d. 4. marts.

 Masanti er en grønlandsk virksomhed, som har eksisteret siden 1986. Det har altid været vores ønske at være til stede ude hvor arbejdet skal udføres. Med den nye afdeling vil vi være repræsenteret med afdelinger i alle kommuner, idet vi har kontorer i Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Qaqortoq og nu også i Aasiaat. Med afdelingen i Aasiaat får vi en lokal tilstedeværelse i den nye Kommune Qeqertalik. Vi vil fra kontoret være i tæt kontakt med vores nuværende og kommende kunder i kommune Qeqertarlik. For tiden er Masanti bl.a. involveret i skolebyggeri i Kangaatsiaq, kontorbyggeri i Aasiaat og værkstedsbygning i Qasigiannguit.

 

Masanti A/S udfører arbejde for offentlige og private kunder indenfor nybyggeri, renovering og vedligeholdelse af alle typer bygninger samt nyanlæg og renovering af havne, veje tekniske anlæg m.v. Masanti A/S har desuden specialiseret sig indenfor tankanlæg for brandfarlige væsker, vandforsyning, varmeforsyning, kloakering og byggemodning. Vi tilbyder også at udføre handelsværdivurderinger og teknisk/økonomisk vurderinger af bygninger.

Ovenstående pressemeddelelse var med i Sermitsiaq d. 1. marts plus lidt ekstra tekst, som redaktøren tilføjede.


1551798768_IMG_8137(Large).JPG
Maniitsoq Hovedkontor

Foto: Maniitsoq Hovedkontor