Arbejdsmiljø og registrering
16-06-2025
Kære kollegaer
Registrering af eksponering for asbest og andre miljøgifte
Masanti er forpligtet til at føre protokol over medarbejdere, der har været udsat for asbest og miljøgifte i forbindelse med deres arbejde.
Som Masanti medarbejder defineres eksponeringen som lav påvirkning / eksponering.
I overensstemmelse med gældende lovgivning har arbejdsmiljøgruppen udarbejdet det på mail modtaget Excel-ark d. 16.06.2025.
Dette ark skal udfyldes af alle medarbejdere, der har været eksponeret for følgende giftstoffer: Asbest, PCB, Crom, bly, benzin, diesel, fyringsolie og flybrændstof.
Hvornår skal arket udfyldes?
Du skal kun udfylde arket, hvis:
- Du fysisk har opholdt dig i en bygning / område under renovering, sanering og tilstandsregistrering, hvor ovenstående giftstoffer var / blev konstateret og du fysisk har været i berøring eller eksponeret (støve) for disse.
- Du har udtaget prøver, der skulle analyseres for at bestemme et af de ovennævnte giftstoffer.
Hvad skal du gøre?
Vi beder dig gennemgå dine tidligere sager for at identificere situationer, hvor ovenstående kriterier er opfyldt. Hvis du ikke kan huske eller finde alle relevante data, kan du lade de pågældende felter stå tomme i Excel arket.
For at hjælpe dig med udfyldningen, har vi inkluderet en fane i arket med eksempler, der viser, hvordan det kan gøres.
Hvis du er i tvivl, om du har været eksponeret, så udfyld Excel arket og indsend det.
For nogen af jer, vil det være mange år tilbage.
Tiden skal registreres under sagsnr. 2500 i noten skal der stå ” AM-Miljøgift skema”.
Vigtig information
Det er ikke nødvendigt at bruge unødig meget tid på, at finde detaljerede oplysninger om gamle sager. Det vigtigste er, at vi får registreret de sager, hvor der har været kontakt med giftstofferne, og at arket udfyldes og sendes i henhold til vejledningen.
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte arbejdsmiljøorganisationen.
Tak for din indsats og samarbejde.
Arket er også tilgængeligt på intra
Dokumenter – Interne dokumenter og skabeloner – Arbejdsmiljø – Miljøgift dokument og excel ark